torsdag den 4. april 2013

GLÆDELIG VALENTINSDAG

Én af (mange) fordelene ved at være single er, at man får præcis det man ønsker sig til feks valentinsdag :-p
Jeg har længe gået og kigget på illamasqua.com men jeg vil ikke bare sådan lige give lidt over 100 kr for én lak!! Men omkring valentinsdag havde de et tilbud hvor man kunne lave et sæt med 3 stk for 30 pund. Dertil kom fragt på ca 50-60kr, men fri fragt ved køb over 40 pund. Så jeg valgte altså at lægge én lak til fuld pris (13,50 pund) i kurven også, så på en måde kan man sige at jeg fik den billigere ;-)
Igår modtog jeg så disse 4 skønheder. 43,50 pund blev regningen ialt, så for mig er det ikke lak jeg bare lige impuls køber!!

Klik på billedet med lakkerne så kan du læse deres navne. Det er samme rækkefølge på fingrene

De 2 til venstre er onecoatere. Men mere ekstremt end jeg hidtil har set!!! Altså sådan et helt skrabet lag dækker fuldstændig og aldeles!! :-p
Faux Pas til venstre er fra deres rubber kollektion. Det er en spøjs finish... Den minder lidt om matté, men alligevel ikke for den er lidt blank. Den minder nok mere om gummi, sjovt nok ;-) Men med en almindelig topcoat ovenpå bliver det til normal finish som jeg er nok er medt tilhænger af.

Jeg er virkelig virkelig glad for at jeg købte præcis disse 4. Det bliver uden tvivl mit best-buy for 2013, ja måske for altid!! Hold op det er nogle flotte farver!! Den lysegrønne, milf (undskyld, men det må da betyde noget andet end det vi lige kender som milf hva? Til Jer der ikke ved det, så er det en forkortelse for "mother I'd like to fuck"...) nå, men milf bliver med stor sandsynlighed skambrugt de næste par måneder, sammen med Jo'mina. Sidstnævnte er vidst nok fra den nyeste kollektion, og det er milf vidst egentlig også.

Kender du Illamasqua? Har du nogen? Eller hvilke(n) synes du er flottest? :-)



tirsdag den 2. april 2013

GOODIEBOX Marts

Jeg har skulket et par måneder med at vise min GOODIEBOX (GB). Men her viser jeg min marts box :-)
Når man er med i sådan en service, så må man være forberedt på ups and downs. Det er umuligt at lave boxe som alle vil blive ubetinget glade for hver måned!! De sidste par boxe har været noget tamme, nok også derfor jeg ikke har haft den store trang til at vise den frem. Men, marts boxen er faktisk ganske god. Tilmed er det åbningen til en ny ting som GB har indført, nemlig favoritprodukter fra supermarkedet. Jeg synes det er et spændende koncept, og glæder mig til at se hvad de finder til os.
De har valgt at starte med shampoo. Jeg har et virkelig anstrengt forhold til supermarkedsshampoo fordi det i min erfaring er virkelig elendig! Mange tror at det er billigere men det er faktisk forkert. "Frisør" shampoo kan købes en del billigere på nettet end i salonerne. Det er dobbelt så drøjt som supermarkedsshampoo, så i sidste ende er det ikke meget dyrere, til gengæld får man SÅ meget mere for pengene. NÅ, jeg vil selvfølgelig prøve Head & Shoulders og det er da muligt jeg bliver overrasket :-)
Indholdet i Marts boxen er:
* = Jeg har fået fullsize

  1. *GHD style final spray. 238 kr
  2. *Sephora nail polish. 35 kr
  3. *Head & shoulders shampoo+balsam. Pris ikke oplyst
  4. *P20 solcreme. 139,95 kr
  5. Salvador dali sun & roses duftprøve. 210 kr
  6. Van gils live duftprøve. 315 kr
  7. Rabatkode på 40% til www.shop.dennisknudsen.dk (goodie)




Er du endnu ikke tilmeldt GOODIEBOX så skynd dig at blive det :-) Jeg synes de 119 kr er godt brugt hver måned (også selvom det nogle gange ikke falder i min smag). Besøg goodiebox.dk og læs mere om konceptet.

tirsdag den 26. marts 2013

Blogindlæg om blogindlæg


Så er APPEAL4 bloggen gået i luften og du kan se næsten hele basis kollektionen, resten kommer løbende henover de næste dage.

Jeg har efterhånden prøvet næsten allesammen, og som jeg skriver i et af indlæggene, tror jeg at jeg et kort øjeblik forstod dem der spiser/drikker neglelak. De er virkelig lækre!! Og jeg kan garantere med 10.000.000.000% sikkerhed at kvaliteten er præcis som vi kender den!!

Idag modtog jeg 4 testere. Må man godt være lidt selvfed? Jeg er virkelig glad for, og stolt over, at APPEAL4 valgte mig til at være med i teamet. Og tænk at få lov at være med til at teste lakker til kommende kollektioner... Dér ér fedt!!

Negle Lir på facebook blev vidst oprettet i maj, så til april er det nok ca et år siden jeg fandt ud af at der findes neglelak, meget neglelak, og at det faktisk ser rigtig flot ud med lak på neglene. Så at sidde her, ikke engang et år efter, og være blogger for en lak-producent havde jeg virkelig ikke set komme!!
Jeg er helt vildt taknemmelig over alt det jeg har oplevet i lakverdenen. Over alt det I har lært mig og vist mig på facebook :-)


Må altså lige vise billedet med min nye ring! Købt i H&M for... tror det var 40-60 kr. Den er virkelig fed - men lidt svær at have på. Den kommer lige i lommen efter et par timer, så trænger man til en pause ;-) Iøvrigt APPEAL4 No. 4 Teal blue rosebay på neglene.

fredag den 22. marts 2013

GÆSTEBLOGGER



Jeg har lavet et opslag på facebook og indbudt alle interesserede til at lave indlæg her på bloggen. Så fremover vil I ind imellem kunne se mestervæeker fra andre end  mig :-) Første rosin i pølsen (eller er det kun i den anden ende der er rosiner? Hvad er det iøvrigt for en pølse med rosiner i??? Det lyder faktisk mega klamt!!) er Christina som viser nogle viiiiilde skønheder frem. Væsgo Christina, tatstaturet er dit:


Gæsteblogger hos Negle lir.

Hej med Jer. Jeg hedder Christina, er 36 år og kommer fra Horsens. Jeg er gift på 11. år og har 2 drenge på hhv. 9 og knap 12. Jeg bruger meget tid på neglelak.. Nogle vil måske mene jeg bruger FOR meget tid på neglelak (læs: manden... :) ) Men det må han selv om, hobbyer er gode :-)

Da Lisa spurgte, om der var nogle der gik med en lille blogger i maven, følte jeg mig ”ret truffen”. Det er nemlig lige det jeg går og planlægger / drømmer om / tænker på lige for tiden. (Det jeg tænker mest på, er dog et navn – puha det er svært at finde på.) Der ER mange spørgsmål der trænger sig på, på den baggrund – men nok om det – lige pludselig har jeg nok en lille blog, og så håber jeg I kigger forbi :-)

I dette gæste blog indlæg har jeg valgt at sætte focus på Color Club. Nærmere bestemt Halo Hues Holographic – Spring 2013. De er bare SÅ smukke. Jeg har desværre kun 2 – men det er efter min mening også de 2 smukkeste :)
Nemlig Over the Moon og Eternal Beauty. Der findes 6 forskellige lækre lakker i denne kollektion. De andre hedder ”Beyond” og er sort. ”Cosmic fate” som er rødlig/orage. ”Kismet” er nærmest gul/grøn-ish . ”Miss Bliss” er lyserød, og så disse skønheder jeg har købt. Disse lakker har jeg købt på Ebay ved en sælger der hedder Beauty zone. Jeg har givet ca. 11,95 dollars incl. Fragt. Det svarer til ca. 71,50 danske kr. Det synes jeg er en udmærket pris, på sådan en lakker lak.



Over the Moon, er en blå holografisk lak, der bare er mums. Det må være det første indlæg jeg laver en swatch af, når jeg får min egen blog op at køre :-)


Eternal Beauty, er en lilla holografisk lak, der bare er mindst ligeså mums.



Jeg har på det næste billede 2 lag på af den smukke lilla lak. Jeg har valgt at lægge et meget tyndt lag første gang -og når så jeg har lagt et tyndt lag, på den anden hånd også – ja, så er den første hånd klar til lag nr. 2. Jeg synes det dækker perfekt efter 2. lag. Det er en lak der er nem at lægge, og den jævner sig selv ud, også uden underlak. (Som jeg sjældent bruger)




Jeg har ladet mig fortælle, at det ikke er så smart at komme toplak ovenpå holografiske lakker. Dog kan de godt skalle hurtigt af, da de jo ikke er dækket. Her lige det sidste billede uden topcoat.



SÅ ! Det vil jeg nu lige teste lidt :-)- Det man kan gøre hvis man gerne vil have det holder lidt længere, er at lægge 2 lag, og derefter et lag topcoat. Når topcoaten er tør, kan man så lægge endnu et lag af selve lakken – for på den måde at få den flotte effekt frem igen, (som nogen synes) man mister lidt, ved at komme topcoat på. På de sidste billeder her har jeg valgt at bruge topcoat på lillefinger og ringefinger. På langemand og pegefinger er der også topcoat, men derefter endnu et lag lak. Jeg synes ikke det kommer særlig godt frem på billederne, men dem med kun topcoat ovenpå, får faktisk en lidt dybere farve. Men ellers synes jeg faktisk ikke der er den store forskel. Så jeg tror, at jeg fremover vil lægge 2 lag lak, og et lag topcoat. Jeg synes egentligt ikke det tager den flotte effekt fra lakken.



Den topcoat jeg har brugt er Poshé – det er en hurtigtørrende lak, der virkelig slog benene væk under mig, fra aller første sekund. Og den tørrer altså bare lyn hurtigt. Så i stedet for at vente flere timer! På at lakken tørrer – ja, så kan man hurtigt komme videre efter man er færdig med neglene.

Det var alt fra mig for nu. Kan I ha det pænt. Og TAK til Lisa for at lade mig prøve bloggernes verden ! :)

Venlig hilsen (og forhåbentligt på gensyn)
Christina.

onsdag den 20. marts 2013

DIY - YniQ dispenser

Det er vidst slået fast med 7" søm at jeg er FAN af YniQ vatrondeller!! Bla. fordi dispenseren er så nem at pynte. Jeg har efterhånden fået købt et helt lille lager af dem, og der er gået sport i at pynte dem. Jeg har ikke en helt almindelig YniQ dispenser stående, den skal være pyntet på en eller anden måde. Jeg har lavet lidt forskellige som jeg vil vise Jer. De burde give lidt inspiration til hvordan I kan pynte Jeres :-)

*KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STØRRE UDGAVER


 Her har jeg brugt en plakat fra min datters "prinsesse" blad. klippet til på alle kanter og bare tapet fast på bagsiden.
 Man kan ofte købe disse "blonder" i fakta, netto osv. Det er klistermærker og der er 3-5 forskellige ruller i en pakke.
 Denne er spraymalet med guld-maling (udenfor med avis under!!) Jeg satte et stykke tape på åbningen så der ikke kommer maling på rondellerne ;-)
 <3 Cupcakes <3 3D stickers.
 Denne var lidt tricky. For ca 156 år siden (CIRKA) købte jeg en pakke med en masse forskellige størrelser magneter i Panduro Hobby, jeg er stensikker på du stadig kan købe dem der. Jeg limede dem på med almindelig hobbylim, men magneterne var for tunge/dispenseren for glat, så de faldt meget nemt af. Du skal nok have gang i limpistolen. Og husk lige og tjek det der med polerne på magneterne så det er den rigtige side du får limet på ;-) Og herefter kan du pynte med dine favorit-magneter. Endda sætte nye på hver dag :-D
 Her har jeg limet studs på. Disse kan også købes i div. hobbyforretninger.

Forleden dag købte jeg noget stof på rulle i Føtex, i deres påskeafdeling. Jeg lagde det dobbelt og rullede 2 gange rundt om dispenseren. Samlet med lim på¨bagsiden og en sort sløjfe om toppen.
Et samlet billede af mine små mesterværker.

Jeg håber det gav dig nogle idéer til at pynte dine. Jeg ved at YniQ hellere end gerne vil have at I uploader billeder på deres fan-side :-)

mandag den 18. marts 2013

Jeg venter mig...

Der har været lidt stille på bloggen - og nu er jeg endelig så langt at jeg kan fortælle det til offentligheden :-)
Det er kommet bag på mig hvor meget tid og energi det "stjæler" både fra krop og sind!! Alle de ting der skal gøres klar, alle de tanker om hvordan og hvorledes man vil gøre de forskellige ting. Det er et stort projekt, men iihhh hvor jeg også glæder mig!!

Det er jo ikke første gang for mig, jeg har prøvet det før. Men ikke 2 gange er ens. Man kan selvfølgelig tage nogle erfaringer med sig fra tidligere, men man kan ikke bare læne sig tilbage og tænke "stykke af en kage" (altså "piece of cake"). Man er nødt til igen at tænke hvert enkelt skridt igennem, og måske foregår nogle af tingene andre steder end sidst og så skal man forholde sig til og sætte sig ind i hvordan de steder gør tingene osv.

De fleste ting er efterhånden på plads. Altså de ting man kan "kontrollere". Der er jo en masse ting der kan ændre sig, og ting man slet ikke har indflydelse på eller kan ændre. Nogle ting vil måske kræve små-justeringer hen ad vejen, men så må vi jo forholde os til det der henad :-)

Der er ikke engang en måned til!! For et halvt år siden synes jeg det virkede som om det lå 100 år ude i fremtiden, men alligevel er det altså lige om lidt! Vildt, men dejligt at tiden er gået så hurtigt :-)

Overskriften burde vel egentlig hedde "Vi venter os...". Man er jo aldrig alene om sådan noget. Men nu er dette jo min blog, så det var min side af sagen, og mine tanker jeg ville dele med Jer :-)

Vi er faktisk intet mindre end 4 om det... :-o Yep, du læste helt rigtigt og faktisk er vi egentlig 5. For et par måneder siden spurgte Kirstine Lykke Riis, kvinden og hjertet bag APPEAL4, om jeg havde lyst til at være med i et APPEAL4-blogteam. Øhh hallo!! Det er vidst ingen overraskelse for nogen hvis jeg siger jeg er særdeles begejstret for APPEAL4 (tidligere By K.) så selvfølgelig vil jeg være med!!! Så skulle jeg have valgt mig nogle medbloggere, det var faktisk slet ikke svært. Teamet består nu af Steffi, Mette, Camilla og jeg og vi GLÆDER os til at blogge for/med/om APPEAL4!! Jeg vil gerne have med, at vi ikke bliver betalt for det! Vi gør det fordi vi godt kan lide produktet, fordi vi tror på det. Det betyder også at de blogindlæg I kommer til at læse på APPEAL4 bloggen, er "ægte", de kommer fra hjertet og har ikke til formål at presse Jer til at købe en hel masse forskellige ting. Det er blog-indlæg for at vise Jer farverne, fortælle om nyheder fra APPEAL4, idéer/tips osv.





Bloggen finder du her: http://www.appeal4.dk/

Så jeg venter mig altså en ny fremtid med endnu en blog, og jeg er simpelthen så stolt af at være en del af det blog-team!! Du kan godt glæde dig :-)

søndag den 17. februar 2013

3 X BARRY M

Jeg har swatchet alle 3 Barry M lakker fra mit ASOS haul i én og samme manicure.


 På 3 af fingrene har jeg Gold Mine Glitter på. Det er en sort creme med masser af små guld stykker i. Den var ret slimet/grynet at påføre men det var faktisk ret nemt at få den pæn. 2 almindelige lag skulle der til for at dække. Tørretiden var ikke den hurtigste, men slet ikke så langsom at det var irriterende.


 På ringefingeren ville jeg lægge Ruby Glitter (sort med pink hexagons) men der blev jeg snydt :-p jeg troede det var en sort creme med pink glimmer stykker i, ligesom Gold mine Glitter. MEN det er sørme en klar base med bittesmå sorte glitter stykker samt store pink og sorte flager/hexagons. Nå, men så kunne jeg jo få swatchet den 3. Barry M lak jeg købte også. Så på ringefingeren er der 2 lag Strawberry Ice Cream og et enkelt lag Ruby glitter ovenpå.



Fra venstre: Barry M. Gold mine glitter. Barry M. Strawberry ice cream. Barry M. Ruby glitter

Det er mine første Barry M. lakker og jeg er vildt glad for alle 3!! :-)

Er der en Barry M. lak jeg bare SKAL eje, eller hvilken Barry M. er din favorit?