Sider

torsdag den 22. november 2012

EN UVENTET GAVE!!

Da jeg fandt blog-verdenen i starten af året, fandt jeg naturligvis også ALLE de give aways der er rundt omkring. Og uden nogen form for filter deltog jeg i ALT jeg faldt over, dvs. at jeg havde ret mange "lodder" og dermed øgede vinderchancer. Jeg skal blankt indrømme, at den dag jeg så modtog en vindermail, der blev jeg altså lidt skuffet... Jeg ved godt det er lidt forkælet, men mange af de giveaways jeg deltog i, var præmien lækre lakker!! Jeg vandt så en rulle vat-rondeller... Når nu mit vinderlod endelig blev udtrukket, så ville jeg da gerne have vundet noget af alt det lak.
Faktisk har jeg kun vundet 2 konkurrencer i hele mit liv. Første gang var i 20 års alderen, der vandt jeg 2 flasker rødvin (jeg drikker ikke alkohol) og 2. gang var så nu for knap 2 mdr. siden hvor jeg så vandt en rulle vat-rondeller...
Jeg har aldrig rigtig brugt vat-rondeller af 2 grunde:

  1. Jeg kan simpelthen ikke fordrage at røre ved vat. Ja, jeg har faktisk en fobi og får helt kvalme ved tanken...
  2. Vat-rondeller suger rigtig meget, så uanset hvilken væske man bruger dem til, så er det spild af væske fordi rondellen suger det ind i sig og man får det dermed ikke brugt



Nå, men præmien ankom efter et par dage, og der var så faktisk TO ruller vat-rondeller. Det første jeg bed mærke i var den praktiske beholder. Ikke den der pose hvor man hiver hul i bunden og hænger den op i en snor. Nej en fast plastikbeholder der kan stå på hylden, og man trækker en vatrondel ud i bunden. Jeg trak én ud med det samme og kunne mærke at det slet ikke var som at røre ved vat, men bare ligesom en papirserviet. Okay, så kan jeg jo godt bruge dem :-p Så en dispenser kom ud på badeværelset at stå. Og nu vendte hele oplevelsen ret uventet til noget helt andet. Ren begejstring!!!
Jeg er simpelthen så glad for de her vatrondeller!! De er super dejlige at røre ved. De suger ikke en masse unødvendig materiale ind, men er heller ikke tynde. De fnulrer heller ikke.


Tænk at jeg kan sidde her og rose vat-rondeller til skyerne, noget som jeg ellers hele mit liv har hadet langt væk. Men det er altså blevet mit foretrukne "værktøj" til morgen/aften-rutinerne!!
I forbindelse med at jeg tilmeldte mig alle de giveaways, fik jeg mig også tilmeldt en MASSE BRAS både på mail og facebook. For ved de fleste giveaways skal man like alverdens ting og gøre andre ting for at kunne deltage. Min facebook-forside druknede simpelthen i alverdens opslag fra alt det jeg havde liket. Jeg besluttede for et par uger siden at rydde op i alle de fan-sider som jeg egentlig slet ikke var fan af. I den forbindelse kom jeg så forbi YniQ´s facebook-fan side og tænkte at jeg da lige kunne skrive på væggen hvor glad jeg egentlig var blevet for de vat-rondeller. YniQ besvarede mit indlæg, at hun var rigtig glad for at jeg havde taget mig tid til at skrive en anbefaling. MEN!!!! 2 dage senere ringer posten på min dør med en pakke. Jeg åbner den og finder skisme TO ruller YniQ vat-rondeller, et personligt brev fra indehaveren og div. produkt-info og shopping-links.


Jeg synes slet ikke at mit opslag på hendes fan-side havde behøvet at udløse en overraskelse - men det gjorde den bare dobbelt så meget værd for mig!! :-) 
Jeg valgte at skrive en privat-besked til hende, og fortælle hvor glad jeg blev for den pakke, og at jeg er blevet så glad for de vat-rondeller, at jeg er nødt til at dele dem med alle i blog-land :-p Hun vidste ikke at jeg er blogger, så det var dejligt at kunne overraske hende tilbage!!

Jeg er jo en DIY nørd, og jeg har kigget lidt efter sådan noget hylde-papir (der klister på bagsiden), for godt nok er dispenseren dejlig simpel og ikke grim - men den kunne hurtigt og super nemt gøres rigtig fin, med noget flot papir eller stickers af en art rundt om. Jeg har dog ikke lige fundet noget...

Gør dig selv en STOR tjeneste og gå på denne side: http://yniq.m2go.dk/. Her finder du produkt-info, forhandlere og endda en konkurrence hvor præmien er et års forbrug af YniQ vat-rondeller. Jeg har deltaget, for det er en præmie jeg super gerne vil vinde :-D
Og selvfølgelig skal I også like deres fan-side på fb.

Prisen på disse vat-rondeller er overraskende billig. Jeg ved ikke hvad de koster i Matas, men jeg kan se på de web-shops der er link til på forhandlersiden, at de koster 19-25 kr. Så kommer der selvfølgelig noget porto oveni, som desværre gør dem dyre hvis ikke man køber andet sammen med. Men tjek om der er en Matas i nærheden af dig der forhandler dem, eller et andet sted du kan få fingrene i dem. Tro mig, når du først har prøvet dem, så vil du lave alverdens krumspring for at få fat i dem :-p

YniQ´s website: http://yniq.m2go.dk/


Ingen kommentarer:

Send en kommentar